mandag, oktober 11, 2010

Skønt vejr, skønne børn, skøn weekend

Endelig kom der lidt Indian Summer! Weekenden har stået í afslapningens tegn (efter en arbejdsuge som græsenke var det tiltrængt), blandt andet med en dejlig havtur. Vesterhavet var stille, faktisk mindede det mere om fjord end om hav, med små bitte bølger og en svag brise langs stranden. Herligt!
 Miljøspaden kom endnu engang til nytte :-)

Thure var helt vild, først kravlede han op ad klitten...og så fandt han til sin store fornøjelse ud af, at man kunne glide nedad. Flotte larvespor!

Bjarne var ude tidligt søndag og fangede nogle smukke billeder af edderkoppernes kniplinger

Og så lige et bedsteforældrebillede af den søde Solvej. Hun har fået smag for sodavand. Billedet er taget for et par weekender siden, til lille kusine Fridas barnedåb

Posted by Picasa

3 kloge bemærkninger:

Anonym sagde ...

Ahhh, sikke en dejlig dag, vitaminer til alle! Hvordan kom lille T ned, forlæns eller baglæns? Idom.

Lise Elgård Rasmussen sagde ...

Baglæns, glidende på maven. Stort hit, det der sand
Glæder mig til lørdag!
Kh Lise

Lise Elgård Rasmussen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.